JOINT ACTION Community

Erfaringsdeling på tværs af organisationer

Organisationer står ofte med et stort overlap af udfordringer i forhold til komplekse og tværfaglige opgaver. Vores ambition er derfor at skabe forbindelser mellem vores samarbejdspartnere, så de kan lære af hinandens erfaringer.

A man giving a presentation to a group of people.

De tre primære elementer

Konference

Vi afholder en årlig konference, hvor vi samler alle jer der arbejder med udvikling af relationel kapacitet og dem der er nysgerrige på dette. Der er oplæg fra kunder og eksterne eksperter.

Webinarer

Vi afholder forskellige webinarer og andre arrangementer. Nogle er kun for vores kunder - andre er tilgængelige for alle. Indholdet er faglige opdateringer, resultater fra forskning og fortællinger fra kunder.

1-1 erfaringsudveksling

Vi sørger for at vores kunder kan dele erfaringer på tværs af organisationer. Der foregår mange spændende udviklingsaktiviteter de forskellige steder, og målet er at I kan inspirere hinanden – og dele erfaringer.

Konference

Som en del af vores engagement i kontinuerlig læring og udvikling, tilbyder vi mulighed for deltagelse i en årlig konference om ledelse af relationel kapacitet. Vi sætter fokus på ledelsens rolle og arbejdet med forandringsprocesser, og tilbyder en unik arena for at udveksle ideer, erfaringer og bedste praksis.

Vi opfordrer vores samarbejdspartnere til aktivt at deltage, hvor de præsenterer deres arbejde med udvikling af relationel kapacitet. Dette giver en god mulighed for at dele indsigt, fejre succeser og lære af andre.

Vi tror på at skabe stærke partnerskaber og fællesskaber, for at styrke organisationer, og denne konference er et centralt element i det. Bliv en del af en dynamisk og inspirerende samling af ledere og eksperter.

Konference om ledelse af relationel kapacitet 4. og 5. september 2024

Sammenhængende ledelse, indsatser og løsninger – omkring komplekse velfærdsudfordringer. Onsdag den 4. og torsdag den 5. september 2024 byder vi velkommen til den anden konference om ledelse af relationel kapacitet.

Se program for dagene

Den 4. og 5. september 2024

A group of people standing outside of a restaurant.

Webinarer

Vi afholder webinarer, hvor du kan interagere med andre brugere af Joint Action Analytics. Disse webinarer giver en rig mulighed for at lære, dele og vokse sammen med ligesindede ledere og organisationer.

Vi holder os opdateret på den nyeste viden og forskning på området. Vi deler løbende disse indsigter i vores webinarer, så du altid kan holde dig ajour med de nyeste trends og bedste praksis.

Webinarernes fokus varierer for at dække et bredt spektrum af relevante emner. Det kan være alt fra psykologisk tryghed og strategisk ledelse til praktiske case-studier og meget mere. Vores mål er at give jer de kompetencer og den viden, I har brug for, for at styrke den relationelle kapacitet i jeres organisation.

Two men sitting at a table with laptops.

1-1 erfaringsudveksling

De fleste af vores samarbejdspartnere er kommuner, og selvom den enkelte kommune har et fokus på udviklingen af sin egen organisatoriske sammenhængskraft, udtrykker de et behov for at udveksle erfaringer med andre kommuner.

Vi ønsker at vores kunder skal finde andre som de kan inspirere – og blive inspireret af. Udveksle erfaringer – hvad har vi gjort, hvad har vi lært og hvad har vi fundet af gode løsninger.

”Med Joint Action Community har vi skabt en arena, hvor vores kunder kan mødes og dele erfaringer, indsigter og gode løsninger.

Ingen af de organisationer som jeg arbejder sammen med, er ens. Der er forskellige størrelser, økonomiske forhold, rammevilkår, strukturere etc. Samtidig er der mange udfordringer der går igen i forhold til de komplekse og tværfaglige opgaver. Opgaverne bliver mere komplekse og sammensatte – og i kommunerne ser vi at ressourcerne bliver færre, samtidig med at opgaverne og forventningerne stiger. Der er knaphed på ressourcer, mennesker og økonomi. Der er med andre ord brug for nye løsninger, når de gamle og kendte metoder ikke slår til.

Det som inspirerer mig i min hverdag, er at se hvordan den enkelte kommune anvender vores IT-platform og metodik til at finde ny praksis og dermed styrker kvalitet og effektivitet i sit arbejde – og at jeg kan bruge dette til at inspirere mine andre samarbejdspartnere.”

Scott Sjøstrøm

Konsulent